Levering og service i hele Danmark
Hos Topp Trykluft A/S tilbyder vi et bredt udvalg af oliefri kompressorer til brancher, hvor ren og tør trykluft er afgørende. Med mere end 45 års erfaring i branchen ved vi, hvor vigtigt det er at levere løsninger, der kombinerer høj ydeevne med lav risiko for kontaminering.
Vi har afdelinger i både Slangerup og Herning og tilbyder landsdækkende service – også med døgnvagt. Vores teknikere er specialuddannede og certificerede til at servicere og vedligeholde alle typer af oliefri kompressorer, og vi kan derfor også varetage netop din opgave.
Hvad er en oliefri kompressor?
En oliefri kompressor er konstrueret til at producere trykluft uden brug af olie i kompressionskammeret. Det betyder, at trykluften ikke indeholder olierester – hvilket gør denne type kompressor ideel til blandt andet fødevareindustrien, medicinalbranchen, laboratorier, tandlægeklinikker og elektronikproduktion.
Fordele ved en oliefri kompressor:
• Ren trykluft uden olierester
• Mindre behov for filtrering og vedligehold
• Lavere driftsomkostninger over tid
• Miljøvenlig løsning
• Mindre risiko for kontaminering i følsomme miljøer
Professionel rådgivning og installation
Vi hjælper dig med at finde den rette oliefri kompressor, der matcher din virksomheds behov. Uanset hvilken løsning du er på udkig efter, står vores erfarne teknikere klar med rådgivning og teknisk support – fra projektering til færdig installation.